Campingvogne
De campingvogne vi lejer ud er Adria Altea 542 PK fra 2010.
Alle campingvogne er indrettet til max. 6 personer og forsynet med fortelt, så det brugbare areal bliver udvidet betydeligt.
Der er bord og stole i forteltet. Derudover er der service og bestik til 6 personer, gryder og pander samt køleskab. Husk at medbringe sengelinned.
I højsæsonen har vi valgt at være flexibel i forhold til vores gæsters ønsker og derfor er der skiftedag i campingvognene både mandag og fredag.
Det giver vores gæster mulighed for at nøjes med enten 3 eller 4 overnatninger, samtidig er det stadig muligt med den traditionelle 7 nats uge eller hvis det skal være helt vildt, at blive i fx. 10 nætter.
Uden for højsæsonen kan campingvogne også lejes for enkeltdage og weekender.
Strøm afregnes efter måler med kr. 3,50 pr. kwh
Campingvognene er indrettet som I kan se nedenfor.
Alle der bor på campingpladsen skal have et campingpas, dette kan købes ved ankomst til pladsen.
Det er tilladt at medbringe husdyr i vores campingvogne.
