Enebærodde

Grænsen mellem Kattegat og Odense Fjord mod nord dannes af Enebærodde, der er opstået efter istiden, hvorimod fjordlandskabet delvist er menneskeskabt.

I 1800-tallet foretoges store inddæmninger langs Odense Fjord ved hjælp af vindmøller, hvoraf nogle stadig ses bl.a. ved Egensedybet. Fra Enebærodde er der udsigt til Fyns Hoved og Samsø - og i fjorden til Lindø-værftet, Danmarks største skibsværft, samt til Fynsværket, der leverer strøm og varme til store dele af Fyn.

Den 5,5 km lange og 300 ha store odde er Fyns største hedeområde, bevokset med enekrat. Her finder man en stor bestand af hugorme. Området er fredet, og her er kun adgang til fods eller på cykel. Parker bilen på den store P-plads ved Halshusene og nyd nogle timer i den fredede natur.

Ca. midtvejs på odden ligger Martinegården, som benyttes som sommerlejr for spejdere. Ved Gabet står det 14 m høje fyrtårn som skildvagt med den tidligere fyrmesterbolig. Fyret betjenes i dag automatisk, og Enebærodde er derfor ubeboet.

Gabet er 400 m bredt. Kysten falder brat til en dybde af 18 m. Det betyder, at selv nybyggede supertankere fra Lindøværftet kan passere det smalle farvand.

Skanserne på oddens spids var en del af forsvaret af den fynske kyst, hvor også bl.a. Romsø og Sprogø indgår. De var sidst bemandet under Englandskrigen 1807-14.

Med sine varierede bundforhold, med revler på Kattegatsiden og dybt vand tæt på land ved Gabet, er Enebærodde særdeles velegnet til fiskeri. Fremragende havørredfiskeri fra marts til vinter. Gode chancer for torsk og mulighed for fluefiskeri.

Området, der er fredet, er ejet af stiftelsen på godset Hofmansgave.